Skip to the content

Malaga påsken 2025

Kom i form til udendørssæsonen 2025 med sol og tennis i sydspanien.

Terp-tenniscamp afholder igen tenniscamp i Callahonda ved Malaga i samarbejde med Wilson og Transocean Sport. Vi bor på et skønt dansk sportressort, Finca Naundrup, og spiller tennis på Club Del Sol, få hundrede meter fra hvor vi bor.

 

På Terps tenniscamp gennemgås teknikken bag alle tennisslagene. Vi aftaler et fokuspunkt for hver spiller som der lægges særligt vægt på hele ugen.

Tid:

Tenniscampen finder sted fra 14/4 - 20/4 2025

Indkvartering:

Lige som sidste år har vi denne gang valgt en den bedste indkvartering med lidt større værelser, udsigt og egen pool, idet vi bor på resortets mere eksklusive Penthouse.

Pris pr. person:
Campen koster kr. 8600 hvis man bor i dobbelt eller trippelværelser i resortets mere eksklusive Penthouse. De andre værelsespriser er fra 7600 for et dobbeltværelse.

Prisen inkluderer indkvartering og fuld forplejning alle dage på nær 2 dage hvor vi tager på små udflugter og spiser aftensmad andre steder. I prisen er også inkluderet bolde, baner, vand og træningspas, normalt 2 gange om dagen.

Dertil kommer flybillet som man selv skaffer. Man ankommer d. 14  og tager afsted igen d.20 april.

Priser:

Penthouse 2 personers værelse/tripel/grande room 3 personer pris 8600
Penthouse Gra room 2 personer superior 2 personer pris  8900
Penthouse Grand room 4 personer pris 7900

Penthouse Single room pris 9700

Der er også mulighed for billigere værelser udenfor Penthouse fra 7.600 kr i et dobbeltværelse.

Udflugter:

Denne gang planlægger vi 2 udflugter:

- en eftermiddagstur hvor vi går til de ca 2 km. til Middelhavet, bader og spiser på en lokal fiskerestaurent

- og en tur til en af byerne i nærheden

Trænere:
Tenniscoach Michal Rembierz

Forbundstræner Erik Terp

Tilmelding og yderligere info: Erik Terp; 27520609
tennis@terp.dk

Program og træningspas

Program og træningspas bliver udarbejdet umiddelbart før campen og kan ses her på siden. Vi spiller tennis 2 gange om dagen på nær 2 dage hvor vi kun har et formiddagspas.

På denne camp er der indtil videre 2 trænere:

Michal Rembierz Tenniscoach

Erik Terp Forbundstræner

 

Træningsfilosofi

Vi har normalt 2 pas; Et formiddagspas med et tema og træning og et eftermiddagspas med konkurrencer hvor vi spíller singler og doubler.

Vi tager udgangspunkt i den enkelte spiller og sammen aftaler vi et fokuspunkt. Så selv om der er et fælles tema for formiddagens træning, så har hver spiller desuden sit eget fokuspunkt. Hvis f.eks. en spiller har valgt at sætte fokus på baghånd og det fælles tema er flugtninger, så tilrettelægges træningen således, at spilleren kommer til at slå forholdsvis mange baghænder, når der skal lægges op til de andre spillere på banen, eller når spilleren øver at gå frem til nettet.

På Terps tenniscamp gennemgås teknikken bag alle tennisslagene; Forhånd, baghånd, flugtning, smash, lob, stopbold og serv. Vi laver øvelser, der træner det defensive og det offensive spil, men det er spilleren selv, der afgør, hvad der lægges mest vægt på, og det er helt centralt, at der vælges et enkelt fokuspunkt ud, som der følges op på hver dag. Det er selvfølgelig lige så vigtigt, at vi har det sjovt og får spillet en masse pointspil og kampe.

Normalt har vi træning om formiddagen og konkurrencer om eftermiddagen.

Savner du mere information?