Skip to the content

Porto Santo i efterårsferien (Ikke planlagt ture i 23/24)

Tenniscampen er for såvel konkurrencespillere som motionister, og udbydes til alle tennisspillere i tennis-danmark. Familier og kærester, der ikke spiller, er også velkomne.

Program og træningspas

Program og træningspas for tenniscampen i Porto Santo, uge 42 vil bliver lagt ind august 2018.

Vi spiller tennis på flg. tider:

Tirsd 16/10 15-17
Ons 17/10 10-12 og 16-18
Tors 18/10 10-12
Fred 19/10 10-12 og 16-18
Lørd 20/10 10-12
Sønd 21/10 10-12 og 16-18
Mand 22/10 14-18

Hvis man har kræfter til yderligere tennis, kan man selv booke tider hvor der er plads, eller aftale ekstratræning med en af trænerne.

Træningsfilosofi

Vi har normalt 2 pas; Et formiddagspas med et tema og træning og et eftermiddagspas med konkurrencer hvor vi spíller single og doubler.

Vi tager udgangspunkt i den enkelte spiller og sammen aftaler vi et fokuspunkt. Så selv om der er et fælles tema for formiddagens træning, så har hver spiller desuden sit eget fokuspunkt. Hvis F.eks. en spiller har valgt at sætte fokus på baghånd og det fælles tema er flugtninger, så tilrettelægges træningen således, at spilleren kommer til at slå forholdsvis mange baghænder, når der skal lægges op til de andre spillere på banen, eller når spilleren øver at gå frem til nettet.

På Terps tenniscamp gennemgås teknikken bag alle tennisslagene; Forhånd, baghånd, flugtning, smash, lob, stopbold og serv. Vi laver øvelser, der træner det defensive og det offensive spil, men det er spilleren selv, der afgør, hvad der lægges mest vægt på, og det er helt centralt, at der vælges et enkelt fokuspunkt ud, som der følges op på hver dag. Det er selvfølgelig lige så vigtigt, at vi har det sjovt og får spillet en masse pointspil og kampe.

Savner du mere information?